Om FREA Solutions

FREA Solutions Bygning

FREA Solutions udvikler, producerer og sælger anlægsløsninger og udstyr til fiskeopdræt

I mere end 30 år har vi indsamlet viden, erfaringer og arbejdet på at lave de bedste løsninger, der fungerer i praksis på fiskeopdræt og dambrug i indland og udland.

Virksomheden blev etableret i 1987, og ejes af Christian Ravn Jørgensen, som desuden også er ejer af FREA A/S og Kærhede Dambrug ApS. Christian var blandt de første danske dambrugere, som ombyggede flere dambrug til delvis eller fuld recirkulering. I takt med udviklingen har FREA Solutions været "first mover" i at udvikle og markedsføre en række koncepter, som i dag er implementeret hos en lang række kunder i både Danmark og udlandet.

Slogan

Keep it simple - make it work

FREA Solutions Møde

Kunderne i fokus

Vi går altid ind i et åbent og løsningsorienteret samarbejde med vores kunder, hvor krav og ønsker kan implementeres i udviklingsarbejdet. Det sikrer, at vi kan levere den højeste kvalitet i alle led, høj driftssikkerhed på produkterne og de lavest mulige driftsomkostninger.

FREA Solutions Produktion Af Slamkegler

Håndværk i højeste kvalitet

Alle vores medarbejdere har håndværksmæssig baggrund og stor faglig stolthed. Med solidt håndværk som fundamentet for vores produkter og de anlægsløsninger, som vi udvikler i dialog med vores kunder, er kvaliteten altid i top.

Nyheder

Værdiskabelse

Når vi udvikler produkter og anlægsløsninger, tager vi altid udgangspunkt i kundens totale udbytte af den leverede løsning. Vi skal skabe merværdi for både vores kunder og vores virksomhed ved at holde løsningerne enkle, men velfungerende.

Søster­selskaber

Udover FREA Solutions ApS ejer Christian Ravn Jørgensen også virksomhederne FREA A/S og Kærhede Dambrug ApS.
Herunder er en introduktion til vores søsterselskaber, der bidrager til vores store viden og erfaring, når vi laver specialfremstillede løsninger til netop jeres behov.

Kærhede Dambrug ApS

Kærhede Dambrug ApS er opkaldt efter det første og det største dambrug i virksomheden – Kærhede Dambrug. Virksomheden består af i alt 8 udendørs dambrug med en samlet årlig produktion på cirka 1.500 tons ørreder.

Anlæggene i Kærhede Dambrug ApS har gennem mange år fungeret som et af vores forsøgsanlæg. FREA Solutions teknologier bliver løbende testet og forbedret, så I kan være sikre på, at vores løsninger fungerer optimalt til formålet.

Opdræt fra start til slut

De 8 dambrug er baseret på varierende produktionsteknologi fra konventionelle gennemstrømningsanlæg til recirkuleringsanlæg. De indbefatter både yngel dambrug, sættefisk dambrug og dambrug med produktion i spisestørrelse – fra start til slut.

Den primære produktion er regnbueørreder i portionsstørrelser fra 250 g/stk. op til 600 g/stk. og sættefisk i forskellige størrelser. Virksomheden producerer også ørreder med den karakteristiske røde farve i kødet. De kommer op på størrelser og sælges fra 600 g/stk. op til 5000 g/stk.

2 af de 8 dambrug er indrettet og godkendt til produktion og salg af økologiske regnbueørreder, og den samlede årlige produktion på disse 2 dambrug udgør i alt cirka 300 tons.

Størstedelen af produktionen på dambruget afsættes enten på eksportmarkeder eller til forædling på slagterier i Danmark som varmrøgede fileter til eksport. En mindre, men stadig stigende andel af de varmrøgede fileter afsættes også til supermarkeder i Danmark.
Sættefiskene anvendes enten på vores egne dambrug eller bliver solgt videre til en lang række fiskeopdrættere i Danmark og på eksportmarkeder.

Italy.
Dambrug

FREA A/S

FREA A/S er et topmoderne fuldt recirkuleret anlæg til produktion af ørreder. Anlægget er beliggende få meter fra FREA Solutions eget værksted, og har siden 2017 kørt fuld produktion med mere end 2.000 tons fisk i to haller på 4.000 m2 hver.

I FREA er den store erfaring med teknologi og recirkulation fra blandt andet dambrugene i Kærhede Dambrug ApS kombineret i et avanceret anlæg, der har sat nye standarder for effektiv produktion af fisk.
Anlægget er etableret uden forbindelse til vandløb. Vandet til produktionen drænes fra de omliggende arealer, og efterfølgende siver vandet tilbage efter anvendelse.

FREAs RAS-anlæg er baseret på løsninger leveret af FREA Solutions og udmærker sig ved:

  • Et meget lavt forbrug af energi per kilo produceret fisk
  • Et meget lavt forbrug af hjælpestoffer og medicin
  • Vedvarende solide økonomiske resultater og positivt afkast lige fra opstart af produktionen i 2017

Produktionen er baseret på indkøb af øjenæg fra registrerede leverandører. De producerede fisk sælges som yngel og sættefisk til kunder i det meste af Europa og som konsumfisk til forarbejdningsvirksomheder.

Den daglige drift af anlægget varetages af fem medarbejdere i produktionen og en medarbejder til service og vedligehold af anlæg og bygninger.

FREA Solutions har sammen med søsterselskabet FREA udarbejdet en kort film, der viser produktionen af regnbueørred på et af verdens mest energieffektive RAS anlæg, baseret på FREA Solutions race-way teknologi. Se hvordan 2.200 tons regnbueørred pr. år produceres i videoen nedenfor

Bestyrelse

Christian Ravn Jørgensen

Telefon: +45 40 40 97 87
E-mail: cj@frea-solutions.com

Niels Alsted

Telefon: +45 40 31 86 67
E-mail: nielsalsted@hotmail.com

Bent Larsen

Telefon: +45 22 24 66 58
E-mail: bla@beritech.dk

Thorsten Vammen

Telefon: +45 29 74 60 10
E-mail: tnv@frea-solutions.com

Har du brug for hjælp? Så kontakt os